Hos os indledes ethvert forløb med en dybdegående konsultation og undersøgelse, som inkluderer:
- En kvantitativ EEG (QEEG), der resulterer i et ‘brainmap’
- Psykologiske spørgeskemaer for at vurdere mental sundhed
- Kognitive test, hvis nødvendigt, for at vurdere kognitivt funktionsniveau
- En samtale, hvor vi dykker ned i den enkeltes livssituation, historie og mere
Hvis klienten er et barn, udfyldes tests og spørgeskemaer i samarbejde med forældrene. Alle tests og vurderinger samles i en personlig rapport.
EEG og brainmap

En kvantitativ EEG (QEEG) er en måling, vi udfører ved hjælp af et 19-kanals EEG elektrodesystem. Vi bruger en form for badehætte med indbyggede elektroder og en EEG-maskine til at registrere hjernens fine elektriske impulser og sende dem til en computer.

Efter at have renset de indsamlede EEG-data for støj og forstyrrelser som øjenblink og muskelspændinger, analyserer vi dem med avancerede matematiske og statistiske metoder. Resultaterne sammenlignes derefter med en normativ database, hvor dine data vurderes i forhold til sunde individer i samme alders- og kønsgruppe. Denne analyse giver os indsigt i, hvilke dele af din hjerne der der arbejder inden for det normale område, og hvilke der støder på udfordringer.

Vi identificerer hjernebølgemønstre, der afviger fra det forventede, hvilket kan tyde på over- eller underaktivering i specifikke hjerneområder eller i deres indbyrdes kommunikation. De skabte “kort” over hjerneaktiviteten vurderes i forhold til dine kognitive testresultater (hvis tilgængelige), spørgeskemadata, oplysninger fra vores samtale og eksisterende forskningslitteratur. Alt dette sammenfattes i en rapport.
Hvordan læses et Brainmap?
Et qEEG Brainmap er en avanceret metode til at visualisere hjernens elektriske aktivitet. Ved at bruge denne teknik kan vi se, hvordan din hjerneaktivitet sammenligner sig med det, der er typisk for folk i din aldersgruppe og dit køn. Med andre ord, det viser os, om der er områder i din hjerne, der arbejder hurtigere eller langsommere end forventet.

For at lave disse sammenligninger bruger vi Thatchers Normative EEG-database, en FDA registreret database. Denne database er en samling af EEG-data fra sunde personer i alderen 2 til 85 år. På grund af databasens omfang kan vi få en god fornemmelse af, hvordan din hjerneaktivitet ligger i forhold til det normale.
Hvorfor er dette vigtigt? Fordi ændringer i hjerneaktivitet kan påvirke, hvordan du tænker, føler og opfører dig i hverdagen. For eksempel kan en person med for meget aktivitet i et bestemt område opleve koncentrationsproblemer, mens en anden med for lidt aktivitet kan have svært ved at håndtere stress. Ved at forstå disse mønstre kan vi bedre hjælpe med at adressere eventuelle udfordringer, du måtte opleve.
Fortolkning af Brainmaps og deres statistiske betydning
Når vi analyserer et brainmap, bruger vi farver til at vise, hvor meget hjernens aktivitet afviger fra det normale. Disse farver, baseret på z-scores, kombinerer vi med vores viden om hjernen og de udfordringer eller følelser, du beskriver.
Lad os tage et eksempel: En klient har svært ved at koncentrere sig og holde fokus. Deres brainmap viser tydelige forskelle i hjernebølgernes styrke i forhold til en gennemsnitlig hjerne.

På brainmappet til højre kan vi se specifikke områder, hvor hjernen er meget aktiv. De orange og røde farver viser os, at der er en høj aktivitet i de lavfrekvent frekvensbånd kaldet delta og theta, især i den venstre frontale del af hjernen. Denne del af hjernen spiller en central rolle i vores evne til at planlægge, træffe beslutninger og regulere vores følelser.
